1.1 Disse almindelige handelsbetingelser (“Betingelserne”) fastsætter vilkårene og betingelserne for kundens (”Kunden”) brug af MentMatch ApS’, CVR-nr. 44 91 31 43, (”MentMatch”) online platform, herunder booking af rådgivende sessioner fra eksterne udbydere gennem platformen. Ved at benytte MentMatch’ ydelser accepterer Kunden disse betingelser.
1.2 MentMatch formidler kontakt mellem virksomheder og private personer (forbrugere), der ønsker rådgivning/coaching/mentaltræning, og eksterne udbydere af rådgivende sessioner som mentorer, coaches, mentaltrænere eller lignende gennem MentMatch’ online platform. Kunden kan således booke sessioner med eksterne udbydere gennem MentMatch’ online platform.
1.3 Sessionerne tilbydes af eksterne udbydere, og MentMatch fungerer udelukkende som formidler og er ikke ansvarlig for indholdet eller kvaliteten af de rådgivende sessioner.
1.4 Betingelserne har forrang frem for samtlige af Kundens eller Udbyderens eventuelle afvigende/modstridende vilkår, som Kunden eller Udbyderen måtte inkludere i enhver ordre, bekræftelse af ordre, meddelelse eller andet dokument eller anden henvendelse. Betingelserne har forrang, også såfremt MentMatch undlader at gøre indsigelse mod sådanne modstridende bestemmelser.
1.5 Kunden opretter selv sin profil på MentMatch’ onlineplatform og kan herefter foretage bookinger af sessioner med Udbyderne.
2.1 For yderligere information om aflysninger, forsinkelse og refunderinger m.v. henvises til MentMatch’ til enhver tid gældende annulleringspolitik, som kan tilgås via dette link og som udgør en integreret del af Betingelserne. Annulleringspolitikken vedrører blandt andet aflysninger og forsinkelser fra Leverandøren (udbyderens side) samt fra Kundens side, herunder en eventuelt nedsat pris som følge heraf. Ved køb af sessioner gennem MentMatch’ onlineplatform accepterer Kunden MentMatch’ til enhver tid gældende annulleringspolitik.
2.2 Hvis Kunden aflyser en booking mere end 24 timer før sessionens start, refunderes Kunden det fulde beløb.
2.3 Hvis Kunden aflyser en booking mindre end 24 timer før sessionens start, refunderes beløbet ikke.
2.4 I tilfælde af, at Udbyderen må aflyse en booking, refunderes Kunden det fulde beløb.
2. 5 MentMatch har ansvaret for eventuelle refunderinger og chargebacks/indsigelser.
2.6 Når en booking er foretaget af Kunden, og betaling er modtaget/registreret hos MentMatch, modtager Kunden en ordrebekræftelse pr. e-mail med alle oplysninger om bookingen.
2.7 Levering er sket, når Udbyderen har leveret ydelsen (afholdt sessionen).
3.1 Kunder, der benytter onlineplatformen som privatpersoner (forbrugere), har 14-dages fortrydelsesret i henhold til dansk lovgivning. Ved oprettelse af Kundens profil på selve onlineplatformen løber fortrydelsesretten fra det tidspunkt, hvor Kunden har fået adgang til sin profil på platformen. Kunden kan desuden til enhver tid kontakte MentMatch for at få profilen slettet. Fortrydelsesretten for bookinger løber fra den dag, hvor Kunden har foretaget en bookning hos Udbyderen via onlineplatformen og har modtaget en ordrebekræftelse pr. e-mail fra MentMatch. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan Kunden vente til den følgende hverdag.
3.2 Kunden accepterer dog, uanset punkt 3.1, at fortrydelsesretten ikke kan gøres gældende, hvis sessionen er afholdt (leveret) forud for meddelelse om fortrydelse af købet.
3.3 Kunden kan skriftligt via e-mail til MentMatch mailadresse: info@mentmatch.com give en utvetydig erklæring om, at Kunden ønsker at benytte sin fortrydelsesret og senest inden udløbet af fortrydelsesfristen. Kunden kan benytte standardfortrydelsesformularen nederst i nærværende Betingelser i punkt 15, men dette er ikke obligatorisk. Hvis Kunden ikke inden fortrydelsesfristens udløb afgiver en tvetydig erklæring til MentMatch om, at Kunden vil benytte sin fortrydelsesret, mister Kunden sin fortrydelsesret.
3.4 Eventuelle forudbetalte beløb/betalinger vil blive refunderet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at MentMatch har modtaget meddelelsen om fortrydelse af købet og til det betalingskort/betalingsmiddel, der blev anvendt i forbindelse med købet, medmindre Kunden udtrykkeligt har accepteret noget andet. Ved Kundens fortrydelse af oprettelse på onlineplatformen vil MentMatch lukke adgangen uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at MentMatch har modtaget meddelelsen om fortrydelse af oprettelsen. Under alle omstændigheder pålægges Kunden ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
4.1 Alle priser på onlineplatformen er opgivet i danske kroner og inklusive moms og alle omkostninger. Priserne oplyses forinden booking på onlineplatformen, inklusive formidlingsprovision jf. punkt 4.2. Prisen afhænger f.eks. af hvilken Udbyder, der vælges.
4.2 MentMatch opkræver en formidlingsprovision på 15 % af Udbyderens pris, der er inkluderet i prisen for sessionerne, som fremgår af MentMatch onlineplatform. Denne provision dækker administration og vedligeholdelse af onlineplatformen.
5.1 Kunden kan betale med Kundens betalingskort, som tilknyttes Kundens profil ved oprettelsen, eller ved mobilbetaling, og beløbet trækkes ved booking af sessionerne (det vil sige forudbetaling). Der er først indgået en bindende aftale, når MentMatch har modtaget/registreret betalingen.
5.2 Betaling kan alene ske med frigørende virkning til MentMatch, og det anses som væsentlig misligholdelse af Betingelserne at betale direkte til Udbyderen. MentMatch står for betaling af vederlag til Udbyderen.
5.3 Kunden er forpligtet til at betale alle forfaldne beløb uden fradrag ved modregning eller modkrav, og Kunden er ikke berettiget til at tilbageholde beløb til sikkerhed for Udbyderens opfyldelse af dennes forpligtelser eller ved eventuelle krav mod Udbyderen.
5.4 Hvis Kunden undlader at betale forfaldne beløb, er MentMatch berettiget til, uden at MentMatch’ øvrige rettigheder og misligholdelsesbeføjelser derved begrænses, at annullere kommende bookede sessioner indtil alle udestående beløb er fuldt ud betalt.
5.5 MentMatch kan, ved Kundens forsinkede eller manglende betaling, lukke adgang til onlineplatformen indtil Kundens tilgodehavende er betalt fuldt og helt.
6.1 MentMatch fungerer udelukkende som formidler og agerer som mellemmand, og dermed ikke som sælger. Det er Udbyderen, der leverer og er ansvarlig for sessionerne, og ikke MentMatch. Udbyderen leverer ydelserne (sessionerne) i eget navn og for egen regning, hvilket betyder, at Udbyderen er den egentlige aftalepart for Kunden.
6.2 Kunden accepterer, at der ikke kan rejses noget krav over for MentMatch som følge af brugen af onlineplatformen eller ved køb af sessioner fra Udbyderne gennem platformen, f.eks. systemnedbrud, opdateringer af onlineplatformen, virusudbrud, hackerangreb, tekniske problemer, misbrug af adgang, Udbyderens sygdom, konkurs m.v. eller aflysninger i øvrigt, forsinket eller mangelfuldt indhold eller kvalitet af sessionerne eller utilfredshed med Udbyderens præsentation eller andet, medmindre det følger af dansk rets ufravigelige regler.
6.3 MentMatch tager forbehold for fejl og mangler i priser og beskrivelser på onlineplatformen, herunder udsolgte sessioner. Oplysninger på onlineplatformen, som f.eks. Udbydere eller andre har lagt op på platformen, gives uden nogen udtrykkelig eller stiltiende garanti for nøjagtigheden eller fuldstændigheden heraf. Hvis der linkes til en Udbyders eller tredjemands hjemmeside eller andet, sker dette uden ansvar for MentMatch.
6.4 MentMatch afgiver således ingen garantier og fraskriver sig ethvert ansvar ved brug af onlineplatformen og ved Kundens køb af de rådgivende sessioner fra Udbyderne, herunder alt ansvar for vira og hackerangreb, der helt eller delvist måtte påvirke Kundens mail, hjemmeside, webshop, markedsføring eller IT-systemer i øvrigt.
6.5 MentMatch kan under ingen omstændigheder gøres erstatningsansvarlig for produktionstab, driftstab, tab som følge af driftsforstyrrelser, tabt fortjeneste eller tabt avance, tab af ordrer, manglende besparelser, eller tab af goodwill eller omdømme, tab af data eller programmel eller omkostninger i øvrigt, eller andre indirekte tab eller følgeskader, uanset om sådant krav rejses på grundlag af en garanti, mangelsansvar, forsinkelse eller på andet grundlag, erstatning uden for kontrakt eller produktansvar. F.eks. som følge af systemnedbrud, hackerangreb, virusudbrud eller lignende.
7.1 MentMatch hæfter ikke over for Kunden for forsinkelse eller manglende opfyldelse af sine kontraktlige forpligtelser forårsaget af en begivenhed eller en omstændighed, som denne ikke er herre over, herunder men uden begrænsning til krig, oprør, uroligheder, hærværk, brand, oversvømmelse, storm, og strejke eller arbejdskonflikter eller udbrud af epidemi eller pandemi, eller systemnedbrud, hackerangreb eller lignende (“Force Majeure”), som denne ikke med rimelighed kunne have forudset på tidspunktet for bookningen og som denne ikke med rimelighed kunne have overvundet eller forhindret.
7.2 MentMatch opfyldelsespligt udsættes, så længe Force Majeure-situationen vedvarer. Hvis forhindringen vedvarer, når der er gået 30 dage fra datoen for ovenstående meddelelse, er både Kunden og MentMatch berettiget til at annullere bookninger med omgående virkning uden erstatningsansvar.
8.1 Kundens manglende betalinger udgør væsentlig misligholdelse af aftaleforholdet.
8.2 Kunden forpligter sig til at overholde dansk lovgivning. Ved Kundens misbrug ved brugen af onlineplatformen, herunder uetisk opførsel, chikanøs eller grænseoverskridende adfærd over for Udbyderne eller MentMatch’ medarbejdere, forbeholder MentMatch sig retten til at Kundens adgang til onlineplatformen blive nedtaget og lukket/spærret. Genåbning kan i visse tilfælde ske, dog først når MentMatch skriftligt har fået bekræftet, at en gentagelse ikke vil ske. Virksomheder er ansvarlige over for sine medarbejderes misbrug. Kundens misbrug ved brugen af onlineplatform betragtes som væsentlig misligholdelse.
8.3 Ved væsentlig misligholdelse er MentMatch berettiget til at annullere fremtidige bookinger og kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler.
9.1 Alle oplysninger, som modtages fra den anden Part skal holdes strengt fortroligt, hvad enten den er modtaget mundtligt eller skriftligt, og uanset om den er betegnet som ”fortrolig” eller ej. Den vil ikke blive brugt, afsløret, offentliggjort eller videregivet til nogen tredjemand, medmindre dette sker i forbindelse med behørig opfyldelse aftaleforholdet. Fortrolighedspligten gælder tidsubegrænset.
9.2 Fortrolighedsforpligtelsen omfatter ikke oplysninger, som må anses for almindeligt kendt eller offentligt tilgængelige. Fortrolighedsforpligtelsen viger for modstående oplysningspligt, der hviler på lovgivningens bestemmelser. Fortrolighedsforpligtelsen er ikke til hinder for, at en Part, der har et anerkendelsesværdigt behov herfor, meddeler de efter formålet fornødne oplysninger til sin advokat, sin revisor eller sit pengeinstitut.
9.3 MentMatch er, desuagtet punkt 9.1, berettiget til at videregive oplysninger om Kunden til Udbyderen, som er nødvendige for at opfylde aftaleforholdet. MentMatch er ikke ansvarlig for fortrolighedsbrud fra Udbyderens side.
10.1 Som led i Kundens brug af onlineplatformen vil MentMatch behandle en række almindelige personoplysninger om kunden såsom kontakt- og faktureringsoplysninger. Behandlingen vil ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik og i øvrigt som foreskrevet i den til enhver tid gældende lov om behandling af persondata.
10.2 Behandlingen vil ikke omfatte fortrolige personoplysninger.
10.3 Desuden opbevarer MentMatch data vedrørende Kundens bookinger, herunder antal, varighed af disse, og om sessionerne er blevet afholdt, flyttet eller annulleret. Denne data bruges til at beregne vederlaget til Udbyderen samt til brug for det løbende optimerings- og udviklingsarbejde af onlineplatformen.
10.4 Ved booking af sessioner accepterer Kunden, at Kundens data videregives til de pågældende Udbydere med henblik på at gennemføre sessionerne. MentMatch er ikke ansvarlig for databrud fra Udbyderens side. Kundens samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes, dog kan en eventuel tilbagekaldes medføre, at Kunden ikke længere kan benytte onlineplatformen.
10.5 Hvis Kunden ønsker indsigt i hvilken data, som MentMatch opbevarer, håndterer og videregiver om Kunden, kan Kunden rette skriftlig henvendelse til: info@mentmatch.com.
10.6 MentMatch er dataansvarlig for data, der behandles i forbindelse med denne Aftale.
11.1 MentMatch forbeholder sig retten til ensidigt og på et hvilket som helst tidspunkt at ændre Betingelserne.
11.2 Ved eventuelle ændringer vil en opdateret version af Betingelserne blive tilgængelig på MentMatch’ onlineplatform, og Kunden skal acceptere Betingelserne ved hvert køb af sessioner. Kunden opfordres til regelmæssigt og ved hvert køb at holde sig orienteret om de gældende vilkår. Alle køb er underlagt den version af Betingelserne, som er gældende på købstidspunktet. Hvis Kunden ikke kan acceptere eller er uenig i en opdateret version af Betingelserne, bør Kunden undlade at foretage et køb.
12.1 Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse.
12.2 Kunden modtager efter endt session en e-mail fra MentMatch, hvor Kunden opfordres til at skrive en anmeldelse af Udbyderen efter afslutningen af en session for at sikre en høj standard ved brug af onlineplatformen.
12.3 Kunden skal rette alle klager, reklamationer og eventuelle krav direkte til MentMatch på: info@mentmatch.com. MentMatch videregiver herefter klager, reklamationer og eventuelle krav til den pågældende Udbyder.
12.4 Hvis det ikke er muligt at finde en løsning mellem Kunden og Udbyderen, kan klagen indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg, via klageportalen for Nævnenes Hus. Der skal betales et gebyr for at få klagen behandlet.
12.5 For at kunne klage skal varen eller ydelsen, som forbrugeren vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret.
12.6 Hvis det ikke lykkes at finde en løsning efter punkt 12.4, kan forbrugere indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet inden fire uger fra Mæglingsteamet for Forbrugerklager har afsluttet sagen. Der skal betales et gebyr for at få klagen behandlet.
12.7 Klager kan desuden indgives til EU-Kommissionens online klageportal. Det er særlig relevant, hvis du forbruger i et andet EU-land. Klager indgives her: http://ec.europa.eu/odr.
13.1 MentMatch ApS, Jovavej 16, st., 6000 Kolding, CVR-nr. 44 91 31 43.
13.2 Kunden kan skriftligt rette henvendelse til MentMatch på følgende mailadresse: info@mentmatch.com samt telefonnummer: 93 92 22 64
14.1 Aftaleforholdet mellem MentMatch og Kunden er underlagt dansk ret.
14.2 Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med aftaleforholdet, herunder tvister vedrørende eksistensen, gyldigheden eller ophøret heraf, indbringes tvister for Retten i den retskreds, hvor Kunden (forbrugeren) har bopæl (hjemting).
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.
"Til MentMatch, Jovavaje 16 st, Kolding 6000 - info@mentmatch.com
Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
Bestilt den (*)/modtaget den (*)
Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)
Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Dato"
(*) Det ikke relevante udstreges
Sidst opdateret den 6. november 2024.